Maskinsikkerhed

CMSE® - Certified Machinery Safety Expert (PILZ)

Søger du en ekspert inden for maskinsikkerhed og CE-mærkning? I Danconsulting rådgiver vi dig om, hvordan du designer, udvikler og bygger sikre maskiner, der overholder alle krav.Har du købt en maskine, sikrer vi, at den er forsvarligt indrettet og foreslår løsninger, når det ikke er tilfældet.
 

I et samarbejde med Danconsulting kan du som maskinfabrikant få afklaret om dine maskiner overholder alle krav, inden de bygges og sælges. Vi er eksperter i at bygge og designe sikre maskiner, der lever op til kundens behov og forventninger og deler gerne ud af vores erfaring.

Skal du investere i nye maskiner, hjælper Danconsulting dig med at opstille kravspecifikationer. I købsprocessen foretager vi den nødvendige kontrol og godkendelse af maskinerne. Vi afklarer om maskinen er forsvarligt indrettet. Er der mangler, har vi konstruktive løsningsforslag, der sikrer effektive maskiner, der lever op til alle krav.

Danconsulting sikrer, at dine maskiner lever op til:

  • Maskindirektivet

  • Lavspændingsdirektivet

  • Trykparts-direktivet

  • ATEX-direktiverne

  • EMC-direktivet

  • Relevante bekendtgørelser og standarder


Skal dine maskiner og udstyr CE-mærkes?
Når du ombygger, ændrer og installerer maskiner og produktionsudstyr opstår spørgsmålet om CE-mærkning ofte. I Danconsulting hjælper vi dig med at afklare, om dine maskiner og dit produktionsudstyr skal CE-mærkes.

I et samarbejde med Danconsulting bliver du rådgivet af eksperter inden for maskinsikkerhed, risikovurdering og anvendelsen af tekniske hjælpemidler. Afklaringsprocessen udføres i et tæt samarbejde med dig. Typisk indleder vi processen med et møde, hvor krav og behov defineres. Processen tager altid afsæt i, hvad der er mest praktisk og økonomisk for din virksomhed.

CMSE® - Certified Machinery Safety Expert
Hos TÜV NORD CERT har Danconsulting erhvervet CMSE® - Certified Machinery Safety Expert. Certifikatet er en globalt anerkendt kvalifikation, der giver et 360 graders overblik over maskinsikkerhed. Vi har således et indgående kendskab til DS/EN ISO 12100 ”Maskinsikkerhed”, DS/EN 60204-1 ”Elektrisk udstyr på maskiner” og ”Functional Safety på maskiner”, DS/ EN 62061 samt DS/EN ISO 13849-1.


Derfor skal du vælge Danconsulting til maskinsikkerhed

  • Ensartet CE-dokumentation, beregninger og tegninger

  • Gennemarbejdede risikovurderinger og manualer

  • Opdateret dokumentation

  • Ekspert i EU-direktiver

  • Standardiseret test og afprøvning

  • Opfyld lovgivningen og alle relevante standarder


 

Danconsulting

Bakkevænget 15 

DK-6000 Kolding

ar@danconsulting.dk

Mob.: +45 2344 6544

Kontakt os

Kontakt Allan Rønnow på
+45 23 44 65 44 eller ar@danconsulting.dk, hvis du har brug for en kompetent projektleder, konsulent eller maskinkonstruktør hvad enten det er for kort eller lang tid.

© 2017 by Danconsulting.